DE DANSKE IKONER

EN MEGET ATYPISK BRO

Der foregår noget vildt i Danmark: Storstrømsbroen. Et nyt hjertebarn i dansk brobygning, der bliver den tredje største bro i landet. Mia Wagner Kastrup, ingeniør hos de vilde brobyggere i Rambøll, har været med fra starten (bonusinfo: hun har tidligere været professionel gymnast).  

»Broer er de mest imponerende og mind-blowing konstruktioner, der findes. De er så nøgne. Når du kigger på en bro, forstår du med det samme dens statiske system. Det kan du ikke med en bygning - du aner ikke, hvad der foregår inde bagved. En bro kan du kigge på og så regne ud, hvad der foregår. Det er både meget fascinerende, men du er også eksponeret. Du kan ikke skjule noget. Det er alt eller intet. 

Som ingeniør er jeg med til at udvikle nye koncepter for broer. For os i Rambøll er en bro ikke bare en bro. Vi prøver at udvikle broer, der bryder rekorderne og sætter nye standarder for brobygning. Det har vi også gjort med Storstrømsbroen. 

Storstrømsbroen bliver en ca. 4 kilometer lang bro, der forbinder Sjælland og Falster. Det bliver den tredje største bro i Danmark, næst efter Øresundsbroen og Storebæltsbroen. Den er lavet til både bil -og togtrafik. Og så er det en meget asymmetrisk bro. Det er meget atypisk at lave en asymmetrisk bro. Det skaber nogle vilde udfordringer.

Jeg har i flere måneder arbejdet med analysemodellen på Storstrømsbroen. Analysemodellen for Storstrømsbroen har taget over et år at udvikle. I en analysemodel forestiller man sig, hvordan broen bliver - man udvikler alle byggeklodserne i et program og laver det til en masse elementer, så man til sidst har en bro. Jeg har især beskæftiget mig med trafiklasterne. 

Det betyder, at man i analysemodellen indtaster, hvor togene kører, med hvilken hastighed de kører, hvor bilerne kører, måske kommer der en ambulance i høj fart, måske kommer der et skib og brager ind i broen. Ligegyldigt hvad der sker, skal broen blive stående. Det er dét, vi blandt andet bruger analysemodellerne til at beregne.

Analysemodellen er et af de første skridt på vejen i brobygningen: At finde ud af, hvad broen skal kunne holde til. Og her er Storstrømsbroen meget særlig, fordi den er udbredt asymmetrisk. Den har rigtig, rigtig mange unikke krav i forhold til hvad den skal kunne holde til. Der er ikke mange broer, der er så krævende. 

En asymmetrisk bro gør det endnu svære at få kræfterne til at fordele sig rigtigt. For kræfterne skal ud til understøtningerne. I dette spiller også pylonen en central rolle. Samtidigt skal broen være stabil og den skal ikke gynge eller hoppe rundt når man bevæger sig på den. Den skal stå stille. Og den skal stå stille længe - i 100 til 150 år. 

Det bliver for vildt, når Storstrømsbroen står færdig. Om nogle år. For én ting er at sidde ved tegnebræt eller med nogle modeller. Men når du kommer ud i den virkelige verden, er det noget helt andet. Derfor glæder jeg mig også til den 18. september, hvor de tre hold i Verdens Vildeste Brobyggere skal bygge deres broer. For det er en vanvittig opgave, de er på … «